Nybagte forældre

Som psykoterapeut tilbyder jeg samtaler til nye forældre

Specielt førstegangs forældre kan være voldsomt udfordret på, at holde balancen i forholdet / følelseslivet, og kan have brug for i en periode, at sætte ind på arbejdet gennem aktive og konstruktive samtaler.

Efterfødselsreaktion, fødselsdepression, utilstrækkelighed, stress, vrede, skam og skyld, kan være noget af det man støder på som nye forældre. Og det, at finde sin nye identitet som far eller mor, KAN virke som en for stor mundfuld at kapere for en del. 

At blive forældre for første gang, kalder for mig at se, på omgående parathed i psyken, til at tilsidesætte egne behov til fordel for barnets. Den parathed er ofte en proces for mange nye i forældrerollen. Det er nødvendigt at kigge på hvad der står i vejen for accept og modning i psyken.

Der er mange knapper at skrue på for at finde mere retning, mening, glæde og overskud i hverdagen. Og jeg har ofte oplevet at selv små forandringer i ens måde at tænke og handle på, medfører håb,opløftelse og mere optimisme.

Sidstnævnte kan der være hårdt brug for, specielt i barnets første 2-3 leveår, hvor statistikken fortæller at mange par bliver opløst. 

Det er i min erfaring vigtigt, at virkeligheden bliver udtrykt, ikke som den burde være, men som den opleves hos den enkelte. Derfra får den en chance for at flytte sig. Jeg mener at der stadig er en del tabu omkring at se forældrerollen som en eksistentiel krise, man på naturlig vis skal igennem. 

Nogle oplever det ikke som en krise, men objektivt set går alle fra "kun" at have ansvar for deres eget liv, til at holde et nyt lille menneskes skæbne i sine hænder. Parforholdet får en ny dimension, og går fra tosomhed til tre. Splittelse, afsavn, pres og afmagt kan komme imellem far og mor, som måske før oplevede et ganske godt kæresteforhold.  

Situationen og hverdagen, er vedvarende krævende, og kan ofte opleves meget opslidende på forholdet. Tillokkende kan det være at blive alene, måske fordi det virker for svært at rumme hele omskiftet og bevare troen og håbet på en fælles fremtid.

Mange, der når at blive skilt beretter samtidig om, at de har fortrudt bruddet efter kort tid, og at hverdagen som alenemor / far med småbørn viser sig at være ligeså krævende, omend på en anden måde. 

I samtalerne kan det ofte vise sig meget værdifuldt at nå ind til en fælles forståelse af de problematikker der er generelt gældende.
I min erfaring kan det være rigtig værdifuldt, aktivt at rette fokus mod, og lære at håndtere de akutte vanskeligheder der opstår. For forholdet, ens egen udvikling og dermed også for det miljø barnet vokser op i.